so do i.

Jeg vil også være god til noget.

God til noget andet end mad, vægt og kontrol.

Jeg tænker hele tiden, at der ikke er noget jeg er specielt dygtig til.

Udover at lytte til min anoreksi.

Jeg er (heldigvis) blevet bedre  til at lytte til Heidi.

Men jeg vil også være god til noget!

Geografi, dansk, skrivning, gymnastik, dans, guitar.. Something.......  

Jeg gå op i noget med liv og sjæl..

Fordybe mig.

Finde mening.

Som med anoreksien.

Nu skal det bare være noget mere livsgivende og sundt.

Noget jeg ikke bliver syg af, men fyldes op af. 

Jeg vil også være god til noget!

Kan mærke jeg er dyby usikker på alt indeni. 

my body and your body.

Det med kroppen er et evigt tilbagevende problem og emne for mig. 

Det med sundhed er et evigt higen efter perfektion.

sundhed? hvad er det for en størrelse?

''jeg blev syg, da jeg blev sund''

Wait? something is completly wrong.

Nogle mener at nødder er godt.. Andre mener smør er godt. 

Sådan er det med alt mad.

Hvis det ikke er øko, så dør du af alle sprøjtemidlerne.

Der er så mange meninger om alting i vores verden.

Om hvordan vi skal være, se ud og gøre.

Hvad er det jeg gerne vil? 

Det ved jeg ikke..

Der ender jeg lidt i midt sorte hul.

For hvad er det jeg gerne vil? 

veterinærsygeplejerske? web-integrator? butiksekspedient? 

jeg drømmer om en masse, men får ikke rigtigt gjort noget ved det.

Eller gør jeg?

Jeg er jo i behandling og kravler langsomt fremad.

Hvis jeg ikke gør det, så kan jeg i hvert fald ikke mulighed for mine drømme.

+ en drøm for mig ville jo være at være rask.  

vacation.

Hvorfor frygter jeg 'ferie'?

Fordi ferie indebærer alt det anoreksien vil forbyde mig.

Ro, hygge, mindre pligter og god mad. 

Sjove oplevelser og mindre kontrol.

Mindre struktur end hverdagen. 

Utroligt, jeg skifter fra at ville være alene, til at være bange for det.

Jeg fik så ondt i maven i dag, da jeg sagde ja tak til en fødselsdag.

Min krop gav udslag med det samme. Nix Heidi.

Hej torsdags-angst. 

Du var sgu svær. 

Du ville fortælle mig noget.

(fra www.pinterest.com)

Hallooooo? alone?

Hvorfor kan jeg ikke være alene?

jeg går rundt om mig selv.

Anoreksi og rastløshed raser rundt i mit hoved.

Går frem og tilbage foran spejlet.

Kigger, drejer og bliver forarget, over det jeg ser.

Fokuset lægger på kroppen, men det burde lægge på hvad der foregår indeni.

Jeg mærker den enorme tomhed, agression, håbløshed som jeg havde for 2-3år siden.

At hverdagen var tom og mit evige drejepunkt; Mad og krop.

Jeg vil jo noget andet!

Men anoreksien vil fange mig, binde mig, overbevise mig.

Jeg ved den er ond.

Men jeg ved også at den kan holde angsten væk i nogle få minutter.

Samtalen igår var svær. 

Hård.

men god.

Mange ting blev sat lys på.

Vil bare have overstået denne dag.

Desværre.. 

Jeg håber min kæreste kan komme med lidt positivitet....

it's cold.

jeg fryser.

jeg er træt.

jeg er rastløs.

forvirret.

jeg oooorker ikke disse dage.

lysten til at sove er der konstant.

lysten til at have det anderledes er der konstant.

følelsen af at denne til er konstant, virker konstant, 

jeg kan ikke holde mit eget selskab ud.

min tanker flakker rundt.

skole, krop, kæreste, mad, vægt, lyst, had, uro. 

jeg vil have min mor.

skælde hende ud og søge trøst hos hende.

jeg vil gerne flygte, men uanset hvor jeg går hen, så kommer det hele med. 

jeg fryser.

gnisten og lysten er pustet ud.

få gløder er tilbage, det ved jeg.

vær sød at puste energi og varme i mig.

saturday

Vintertristhed?

Indbildning eller virkelighed?

Jeg ved det ikke. 

jeg er træt.

udbrændt.

ked af det.

forvirret.

Jeg har ikke lyst til noget. 

Det er trist, mørkt og energiløst.

Jeg føler jeg er fanget i et lille sort hul.

eller stort.

Gænserne er der ikke.

Jeg kan ikke overskue dagen.

Hvad sker der inde i mig?

Jeg mangler energi på alt.

På at gå i bad, læse en bog, gå en tur..

Se tv, sove, være vågen, snakke, være alene.

Hvad sker der med mig?

Trækker vejret.

Er til stede.

Jeg overlever.

men det er forfærdeligt at alt udenom mig kan være så godt,

når jeg føler mig så elendig.

Stress.

Min brystkasse er tung.

Klumpen i halsen fylder så meget at min vejtrækning gør ondt.

Det er en brutal kamp.

Kampen mod det mærkbare - det ingen kan se det. 

Jeg føler at jeg er ved at blive kvalt.

Jeg er fuldt med krav.

Se min mor, se min kæreste, gå i skole, dyrke motion, være social.

Alle de ting som 'normale' mennesker gør.

Hvorfor er det så svært for mig at rumme?

Gå væk.. jeg gider ikke snakke mere. 

Jeg gider ikke mere.

Jeg gider heller ikke være alene. 

Jeg er lille.

Min bamse er mit holdepunkt.

Min dyne er min ramme.

Dagen skal bare overståes..