wuhu..

Fuld fart fremad!

- Og et skridt tilbage.

sunday, oh sunday.

Jalousi. 

Jalousi over dem der kan leve livet - uden at tænke over.

Dem der kan feste, sove, spise og tage på arbejde som det mest naturlige i verden..

Det er jo det mest naturlige i verden - men ikke for mig. 

Der er jo virkelig mange som mig - der skal trænes til det naturlige. 

Vi er på mange måder små børn der skal opleve det hele fra ny - på en bedre og sundere måde. 

Var til foredrag med Finn Skåderud igår.

Meget inspirerende og spændende.

I de ca. 2 timer, følte jeg at jeg forstod hele logikken i min anoreksi.

Og efter - bum, så kom frustrationen over at bare fordi jeg forstod det - så var det stadig træning, træning, træning i at lære det. 

Man skal lære at 'være rask'. 

Man skal lære det.

Heidi.

Man skal lære det. 

Nogle ord han sagde hæftede jeg mig virkelig ved:

Skam. Angst. Tid. Træning. Respekt. Tillid. 

Denne uge har været fyldt med arrangementer, følelser og udfordringer.

Heldigvis er det søndag - og jeg vil virkelig ingenting.

Jeg er træt nu. Bombet.

Det er fucking svært at lytte til - for der er jo så meget jeg 'burde/kunne'.

Jeg har ikke lyst til mere. 

Det er så nemt at sige: på mandag, så lytter jeg - det er så nemt at udskyde.

Jeg gider ikke udskyde det i den næste time - der vil jeg prøve at lytte.

worms...

Jeg føler jeg har rygrad som en regnom fordi jeg spiser.

Jeg føler jeg har rygrad som en regnorm hvis jeg ikke spiser.

Everyhting is just wrong.

Fyldt op af træthed.

Dansk terminsprøve i dag.

Alle menneser er nærmest u-uholdelig pt.

Ikke for mange spørgsmål, ikke for mange lyde. 

Ikke for mange bevægelser. En gåtur - nej tak.

En lur? nej det er alt for sent - så kan jeg ikke sove i nat.

Jeg er pylret.. Træt.. Alt er galt..

Og jeg har ingen grund til det - men alt er galt.

Lige fra dagen, til kroppen, til personer, til film , til maden.

Det er galt indeni mig - ikke udenfor.

Men indeni smitter af. 

Wow.

Alt for mange tanker efter fitness. Selvværdet styrt dykker.. aldrig gjort længe nok, aldrig resultater nok, aldrig nok presset. Selv hvis jeg besvimede ville det ikke være nok, så ville jeg bare være doven. Selv hvis jeg døde i træningens hede, så ville det være en fejl.. Det er sgu da skræmmende ! 

Proces.

Livet.

Er.

En.

Endeløs.

Proces.

In a modern world.

Jeg syntes det er hårdt at være sensitiv i en 'moderne' verden hvor tingene går meget hurtigt.

Nærværet, nyhederne, produktionen.

Jeg ved at mange er gode / øver sig på nærvær derude, men jeg har svært ved selv at finde det.

Ideer, aftaler og drømme flyver i en virvelstorm...

Jeg vil have NÆRVÆR.. Jeg vil have RO.. Jeg vil have LIV..

Jeg gider simpelthen ikke IDEALRÆS, KRAV, TIDSPRES..

Det der er vigtigt må få plads. 

OG det er altså ikke om man får trænet, vasket gulvet eller passet alle op i hoved og r*v.

Nej, det er da at få sat sig ned med en kop kaffe, en god bog, nyde solen eller høre vandet.

Jeg lyder så poetisk... Så gammelklog... Men, jeg har det jo allerbedst når jeg gør disse ting.