Må en kvinde gerne være en .... kvinde?

altså, jeg syntes nogle gange at vi kvinder skal konkurrere med mænd?

Vi skal være lige stærke, både på det fysiske og mentale plan. 

Vi skal have de samme færdigheder, den samme 'ubekymret levestil', være mindre følsomme. 

Men fra naturens side er vi bygget vidt forskellige?

Kvinderne ikke bygget til det samme som mænd - og omvendt.

Vi har hver vores følelses-register, som også kan varierer blandt det samme køn.

Vi har mange fællestræk, og hallelujah for det.

Men hvad med alle vores forskelligheder? De er gode!

Tænk en verden kun med kvinder?

Tænk en verden kun med mænd?

Tænk på hvor ensidigt det ville blive?

Jeg er sgu ikke en mand.

Jeg har sgu store følelser, snakker løs og be'r om nærhed og respekt!

Jeg reager som jeg gør - nogle gange mere hensigtsmæssigt end andre.

Det samme gør du, søsteren, broderen, kæresten, faderen, moderen osv.

Jeg har sgu bryster, numse og mave.

Jeg har sgu en krop fyldt med vilde hormoner jeg ser en sød baby.

Jeg har sgu husligt og praktisk gen, som madlavning og oprydning.

Jeg har sgu lyst til at gå i kjoler og danse.

Jeg har sgu lyst til at blive værdsat for Mig. 

er jeg nederen fordi jeg ikke vil i byen, d. 25 dec - årets største gå i byen dag?

er jeg dum fordi jeg ikke griber chancen og leger social?

skal jeg virkelig lade som om jeg har lyst?

det gør jeg ikke - ikke i dag.

det er vildt at tænke på hvor meget jeg har nået i år, 

4 ferier i udlandet, startet på hf 2-årig, fester, startet op til gymnastik, fødselsdage, gåture, sociale arrangementer i røven på hinanden i stor stil, holdt sommerferie, spist is og slik efter behag, læst bøger, været kæreste, fået en niece, og så helveds meget mere. 

det er jeg faktisk stolt af.

I forhold til hvor lidt jeg kunne for bare 2 år siden, uden at bryde sammen, er forandringen enorm. 

Juleferie?

Juleferie...

Juleferie...... 

Hvad indebærer det at have juleferie???

jeg vil bare gerne være sund og rask nu. 

at tage et dyk.

at stoppe og tænke.

at være bange.

at være forvirret.

at være  totalt uperfekt.

åh jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.'

at være halvvejs?

på en måde føler jeg mig halvvejs i min kamp for at få det godt igen.

at få balance imellem min krop og mit hoved.

min krop er godt med - det samme er mit hoved.

men nu skal det passe sammen.

nu skal det flettes sammen til en enhed, hvor der før var to.

det skal være enhed som ikke er opdelt for at have kontrol.

hvordan genvinder jeg min styrke i mit liv igen?

engang havde jeg jo denne styrke, jeg var mig helt.

jeg søger efter noget, og jeg kan ikke præcis sige hvad.

jeg leder lidt i blinde og jeg prøver at tilgive mig selv for diverse fejl og hop på vejen.

jeg prøver at finde ud af hvad der giver mig næring og hvad der bliver for meget.

jeg kan langt mere end for bare tre år siden.

jeg ser mig ikke selv som 'færdig', jeg ser mig selv på midten af kampen.

hej december!

så mødes vi igen.

jeg føler det er en tid hvor der alt muligt skal nås - og gerne hurtigt.

skole, sociale arrangementer, gaver, ferie osvosv...

jeg øver mig i at sige til mig selv at jeg gerne MÅ.

jeg MÅ gerne nyde maden, roen, hygge, samværet, vejret, det hele.

jeg MÅ gerne.

Anoreksien siger noget andet - men den er en løgner. 

jeg MÅ jo gerne.

jeg MÅ gerne tænke på noget andet end krop.