onsdag den 31. august 2011

already miss the sun.



Som sagt, så savner jeg allerede solen.
Alt det energi en god solskins-fyldt sommerdag kan give, er helt ubeskriveligt. 
Jeg håber at vejrprognoserne holder i weekenden, så jeg kan komme lidt ud og nyde.
På den ene måde hader jeg at vi siger farvel til sommeren og goddag til efteråret.
Men på den anden måde elsker jeg efterårets farver og gåture i den smukke skov.
Tage kameraet med og bare gå, gå og gå. 

Jeg er helt ør i hovedet.
Jeg ved ikke hvad jeg skal tænke. 


mandag den 29. august 2011

It is worth fighting for!

Lige nu, har jeg alt at vinde og intet at tabe.
Jeg starter fra punkt nul.

Nu er tricket bare at tage næste skridt til punkt ét. 
Jeg er i live, jeg står venter. 


søndag den 28. august 2011

Love is a matter of difference.

Vi skal elske hinandens forskelligheder.
Lære at forstå at det er okay, at vi ikke er ens. 
Leve med vores fejl og mangler.
Leve med vores skønhed og plusser. 

Alle roser har torne. 
Ligesom os mennesker.
Vi har alle noget vi er mindre stolte af.
Vi har alle noget vi er mere glad for en andet.

Jeg har brug for at føle mig hel igen. 

lørdag den 27. august 2011

who i used be?

Så mange billeder.
Så mange minder.
Så mange smil.
Så mange oplevelser.
Så meget glæde.

Så mange tårer.
Så mange skænderier.
Så mange svigt.
Så meget sorg.

Alle de ting der er sket, har gjort mig til den jeg er i dag. 
Men hvem er jeg i dag?

Jeg har det som om at jeg bare er her,
jeg lever ikke. 

Jeg kan ikke finde ud af at være rask.
Jeg kan ikke finde ud af være syg.
Jeg kan ikke finde ud af at være barn.
Jeg kan ikke finde ud af at være teenager.
Jeg kan ikke finde ud af at være voksen.
Jeg kan ikke finde ud af mig selv.
Jeg kan ikke finde ud af andre.
Jeg kan ikke finde ud af virkeligheden.
Jeg kan ikke finde ud af fantasien.

Jeg har det som om at jeg bare er her,
jeg lever ikke.

Dagen i morgen, dagen i dag, og dagen igår - kampe der skulle kæmpes. 
Hvorfor? 


torsdag den 25. august 2011

identitet.

Heidi.

Det er mig.
Hvem er jeg?
Det eneste jeg er sikker på, er min alder og hvem min familie er.
Alt andet står i det uvisse lige nu.
I over 1½ år har jeg ikke levet, jeg har bare været her.
Jeg havde skabt mig en illusion, et skjold og en masse løgne.
Jeg havde vurderet mit værd ud fra vægten og maden.
Mine værdier og idealer, var vurderet ud fra regler og ritualer. 
Hver dag var en evig kamp for at præstere.
Være den søde,
være den sjove,
være den glade,
være den dygtige,
være den perfekte, 
være den tynde,
være den kloge
og meget mere .. 

Alle disse ting er blot få smagsprøver af alle mine tanker.
Og hvis jeg ikke kunne leve op til tingene,
så skulle jeg tabe mig, for at blive mere værd.
Jeg skulle præstere hver eneste dag. 

Nu, skal jeg ændre mig 180 grader.
Mine tanker, mine idealer, mine værdier.
Jeg har været langt ude. 
Nogle dage er jeg det stadig, andre dage kan jeg være på rette sted.

Selv hvis man er 'syg', er der stadig en masse ansvar, en masse forventinger og håb.
Især når man snart bliver voksen

Min krop fortæller mig at jeg har udpint den længe nu..
Prøverne viser noget helt andet end min opfattelse.
Jeg føler mig tyk, stor og mæt.
Min krop skriger: Mere mad, mere hvile og pas på mig.


Hvor langt skal man ud før man indser at ens krop lige så stille dør?




onsdag den 24. august 2011

Rastløshed.

Hvem er du?
Hvilke mål har du?
Hvad vil du gerne opnå?
Hvad er din værdier?

- Jeg kan ikke svare på dem.
Det er ret skræmmende..
Ikke at kunne finde ud af hvem man er.
Hvad man gerne vil have ud af sit liv. 
Så jeg er gået i stå.
Tik, tak - tiden går.
Men jeg står stadig stille. 

How to take the next step?

tirsdag den 23. august 2011

En forhindring.

Alle mennesker vil komme igennem forhindringer i deres liv.
Både store og små.
Nogle vil få os til at sveje, andre vil knap nok mærkes.
For at komme igennem dem, må vi alle have nogle lyspunkter.
Noget energi, noget livsgivende. 
Noget inspiration, noget betydeligt.
Lige nu, er min kilde til god energi, min søde dejlige fætter. 

Mums. 


- Nogle gange bliver tingene lidt mindre uoverskuelige hvis man ser på dem som forhindringerne, istedet for problemer. 
Og det magiske ved forhindringer er at, når man først er igennem dem,
så vokser man som menneske.

Prøv ikke at forstå mig - bare elsk mig.