fredag den 12. august 2011

Et livsvigtigt valg.

Nu er det tid.
Jeg har valget imellem at give op eller tage vægtens kamp op.
For første gang i lang tid kan jeg se mit problem.
Jeg kan lige så godt være ærlig;
Jeg er bange for vægten, maden og livet.
Jeg kan ikke finde den rigtige vej at gå. 
Ingen kan fortælle mig det.
Det skal jeg selv ud og opdage.
De fortæller mig det ene, men jeg føler noget andet.
Har de sandheden, har de svaret, eller har jeg?
Hvem skal jeg tro på?
Dem eller mig selv?
De fortæller mig at maden er min medicin.
Men jeg føler at maden er min værste fjende. 
Det er en evig kamp;
Hvad er sundt? Hvad indeholder det af kalorier? Hvor meget må jeg spise? Hvor meget forbrænder jeg?

De vil have mig til at føle at mad er okay. 
Men for at føle at maden er okay, så skal jeg føle mig okay.
Det gør jeg ikke.
Jeg føler mig forkert. For stor. For anderledes. For meget. For lidt. 
Uanset hvor jeg er, hvornår jeg er det, eller hvem jeg er sammen med;
Så er det tankerne om mad og vægttab der fylder mest.
Det er sygt, det kan jeg godt se.
Men jeg ved ikke om jeg er for bange til at tage kampen op mod mit spejlbillede og fantasien om den tynde krop. 
Den flotte perfekte krop.
Jeg ved at ingen er perfekte. 
Men jeg stræber efter det.
Hvordan finder jeg min vej?

(Jeg har valgt at dele mine tanker med jer, da jeg håber at det kan give mig et skridt i den rigtige retning. Imod noget bedre. Men om det virker, det ved jeg ærligt talt ikke)

1 kommentar:

Unknown sagde ...

for guds skyld tag kampen op... det er ligesom alt andet vil jeg tro...

jeg vil sammenligne det til min fars død...
nogen vælger at skjule det, køre videre i deres liv, arbejde mere, for at ignorere det og glemme det...

imens jeg har tilladt mig at være ked af det, og tage kampem med mine følelser.. det er nu et halvt år siden, og jeg kan fortælle dig at det føles rart at kunne sige, at jeg tør være ked af det, og derfor er der også mere plads til at være glad!!! :)

jeg håber du kan se lighederne, fordi tror et sted, at mange døjer med deres egen personlige kamp... halvdelen drøner videre, imens det er dem der stopper op og tør tage kampen, som ender med guldet!

held og lykke, og håber at det hjalp lidt med en masse tanker herfra ! :)

<3 Nanna