Det er egentlig rigtigt sjovt at tænke tilbage på alt det man var og troede på da man var lille.
Jeg var hende den livsglade, med masser af veninder og dejlig familie.
Efter jeg er blevet ældre, så har jeg mine veninder og min familie.
Livsglæden er røget sig en tur, på mange punkter.
Men familien og veninderne holder mig oppe.
Nogle dage er jeg klar på livet og dets udfordringer, og andre dage giver jeg nærmest op.
Jeg savner at have det inderlige smil på, en hel dag.
Det der smiler der ikke bare blegner.
Jeg savner min mod på livet.
Jeg savner min begejstring og min læringslyst.
Jeg savner MIG.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar