ME in feb 14

Hvis jeg skal beskrive min tilstand med et ord; Stillestående.

Jeg føler ikke at jeg rykker mig,og samtidig danser jeg rundt om mig selv. 

Jeg er helt rundtosset, for intet stopper mig rigtigt. 

Det er hårdt at gå rundt i en spiral som hverken er nedadgående, eller opadgående.

Håber der kommet et breaking point i den positive retning snart! 

Ellers tror jeg at jeg bliver vanvittig!

Jeg skriver meget i timerne i skolen, for tankestrømmen er alt for overvældende.

Jeg har et stort issue med min krop, fordi det er svært at acceptere at alle disse skridt er en procs og ikke bare et hop jeg kan tage, og så lande på en sikker platform. 

Der er så mange drømme og så mange håb - men så lidt jeg føler jeg kan gøre i nuet for at opnå dem. 

Æv.

Hvordan får jeg fokus på et rart NU?

wow... just a thougt.

Det er fandme skræmmende, jeg er snart 20 - jeg bestemmer selv hvad jeg vil i mit liv!

Scared if the unkown, scared of nothing.

Det er skræmmende hvordan tomheden kan larme så meget indeni.

Jeg er fyldt - men fuld af tomhed.

Der er et ekko som hele tiden maser sig på, som hele tiden klemmer indeni.

Min nye opdagelse; Da barnets udødelighed bristede - da bristede barnet. 

Hvor skal jeg kigge hen?

Nu får jeg i stigende grad, den følelse jeg fik for omkring 4 år siden; Det er håbløst, ligemeget.

Døden kommer, hvad enten vi vil eller ej.

Ingen kan love os en fremtid.

^det tager pusten fra mig, drømmene, livet.

Spring, vinter.

Vinterferie.

det er underligt at have ferie, hvor alle muligheder er mulige.

At tage på tur, sove længe, kede sig..

Jeg keder mig lidt. 

Går rundt i cirkler og søger ting jeg kan lave.

Hvis jeg ikke skal gøre rent og lave motion?

Hvad laver man så?

Læser man en bog, ser man en serie, går man i haven?

Det fandme svært at finde andre interesser end mad og vægt.

Afraid of the demons inside.

jeg er bange for at dø af depression eller anoreksi - eller begge dele.

Det er Hverken fordi jeg er ved at dø af undervægt eller et sort hul.

Men mere fordi jeg ved hvor hurtigt jeg kan blive fanget i det.

Fordi jeg ved hvor en enorm magt det hurtigt kan få igen.

Fordi jeg ved hvor meget disse tanker kan styre mit liv, min krop, mine tanker.

Fordi jeg ved at jeg kan brænde sammen til en lille klump aske.

Fordi jeg ved at tingene kan være anderledes.

Pludselig angst for min kæreste forlader mig.

Han har ikke givet nogle tegn, nogle ord, nogle kropsbevægelser.

Det er min følelser indeni.

Fordi jeg ved at jeg er nødt til at lukke op for det inderst, mellemste og yderste i mig.

Og hvem ved? Måske kan han ikke lide det der gemmer sig?

Alt det jeg er, med alle mine fejl, alle mangler, alle skyggesider.

Jeg er bange for ensomheden.

For når jeg er ensom, så kommer anoreksien med sin hånd.

Jeg er bange for anoreksiens hånd, for den er så blød.

Jeg er bange for det bløde, for pludseligt er det stenhårdt.

Jeg er bange for det stenhårde, for nu kommer det sorte hul. 

Bang!