Det er skræmmende hvordan tomheden kan larme så meget indeni.
Jeg er fyldt - men fuld af tomhed.
Der er et ekko som hele tiden maser sig på, som hele tiden klemmer indeni.
Min nye opdagelse; Da barnets udødelighed bristede - da bristede barnet.
Hvor skal jeg kigge hen?
Nu får jeg i stigende grad, den følelse jeg fik for omkring 4 år siden; Det er håbløst, ligemeget.
Døden kommer, hvad enten vi vil eller ej.
Ingen kan love os en fremtid.
^det tager pusten fra mig, drømmene, livet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar