jeg er bange for at dø af depression eller anoreksi - eller begge dele.
Det er Hverken fordi jeg er ved at dø af undervægt eller et sort hul.
Men mere fordi jeg ved hvor hurtigt jeg kan blive fanget i det.
Fordi jeg ved hvor en enorm magt det hurtigt kan få igen.
Fordi jeg ved hvor meget disse tanker kan styre mit liv, min krop, mine tanker.
Fordi jeg ved at jeg kan brænde sammen til en lille klump aske.
Fordi jeg ved at tingene kan være anderledes.
Pludselig angst for min kæreste forlader mig.
Han har ikke givet nogle tegn, nogle ord, nogle kropsbevægelser.
Det er min følelser indeni.
Fordi jeg ved at jeg er nødt til at lukke op for det inderst, mellemste og yderste i mig.
Og hvem ved? Måske kan han ikke lide det der gemmer sig?
Alt det jeg er, med alle mine fejl, alle mangler, alle skyggesider.
Jeg er bange for ensomheden.
For når jeg er ensom, så kommer anoreksien med sin hånd.
Jeg er bange for anoreksiens hånd, for den er så blød.
Jeg er bange for det bløde, for pludseligt er det stenhårdt.
Jeg er bange for det stenhårde, for nu kommer det sorte hul.
Bang!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar