Medicin-stop.
Har en downer.
Det har været nogle hårde stressende dage - måske en kombi af det og at jeg ikke har fået medicin i 2 uger idag.
En følelse af at 'alle vil have det bedre uden mig', og at fysisk smerte ville være bedre nu - end den egentlige psykiske som jeg har lige nu.
Min energi har været totalt LOW. I virkelig LOW.
Jeg har sovet rigtigt meget - snakket rigtigt meget - spist rigtigt meget - sovet endnu mere meget.
Alligevel er jeg endnu ikke genopladet og klar til noget som helst.
Føler mig dybt forvirret, ked af det og TRÆT.
Små stød af angst dukker hele tiden op, svimmelhed, hovedpine, kvalme, utilpashed, trykken i brystet, ømhed i hele kroppen.
Jeg føler mig pylret.
Jeg føler mig svag.
Jeg føler mig tyk.
Jeg føler mig dum.
Jeg føler mig blind.
Jeg føler mig som en byrde.
Føler at jeg kun kan trække vejret 60%.
Har undersøgt alle diverse sundhedslex, symptomer/birvirkningslister på nettet.
Der hele går imod angst, stress og depression.
Dette føles som en stor klagesang - og sådan kværner mit hoved også.
8 kommentarer:
hvorfor er du stoppet med at bruge medicin virket det ikke eller blev det taget fra dig ?
Det tager tid for kroppen at vænne sig af med medicinen <3
Må jeg spørge, hvorfor du er stoppet med den?
Og det er mere end okay at komme med klagesange. Det skal ud!
Jeg stoppede på grund af at jeg havde det nogenlunde fint igen - og at jeg ved at jeg på eller andet tidspunkt skal stoppe. Sommerferien syntes et godt tidspunkt da skolen så ikke ville stresse mig.
Min psykiater havde fortalt mig inden, at han ikke mente at min lille dosis længere havde fysisk effekt på mig, kun psykologisk.
Aha, okay....og hvordan er det gået idag??
Jeg er udmattet, lidt irritabel - men lidt bedre. Jeg er stadig lidt sortseende :-)
Og tusind tak fordi du spørger!
Det er ikke mærkeligt at være sortseende under de omstændigheder :O)
Min psykolog sagde til mig for nyligt, at det "bare" er følelser....at de går over. Det hjalp mig meget!
Måske det også kan hjælpe dig - at minde dig selv om, at det bare er følelser <3
Ja - jeg har også tænkt de samme tanker. Men jeg bliver vred - fordi jeg får svært ved at acceptere at de er der - når det 'bare' er følelser. Ved ikke helt hvordan jeg kan dreje den så accepten kommer mere og jeg kan lade disse følelser passere.
Jeg tror, at det kommer...................
Send en kommentar