Kærlighed til sig selv.
Egentlig meget logisk og samtidig så forbandet svært.
Villighed til at ændre på sine tanker.
Virker logisk og samtidig så forbandet svært.
Jeg savner virkelig at have den lyst til at værdsætte og elske mig selv.
Men samtidig er det bare så forkert.
Forkert, forfærdentligt, ikke fortjent og dybt godnat.
Men, det er jo også det jeg er i gang med at lære i min proces.
Jeg vil så gerne ændre mine tanker og mønstre.
Men noget i mig skriger; forkert! forkert! forkert!
Hvorfor kan jeg ikke bare komme videre?
Jeg spilder så meget tid :(!
Mine bedste ungdomsår?