Jeg er vred på hele verden.
Jeg føler mig svigtet af den.
Føler mig som et offer for andre folks krav og hån.
- Måske er det bare mig selv der ikke kan sætte en grænse, men det føles så umuligt.
Anoreksien vil presse mig så langt ud at jeg kun kan drukne.
Inden føler jeg mig som en and, der padler med benene under i vandet, med 400km/t, bare for at holde mig oppe..
Anoreksien fortæller mig en masse omkring maden i dag. Egentlig føler jeg ikke at jeg burde spise.
Spejlet er min fjende, maden er min endnu større fjende.
Jeg bliver syg og dårlig hvis jeg springer over.
Men jeg bliver tosset i hovedet når jeg spiser.
En evig diskussion med mig selv, hvorvidt det ene er bedre end det andet.
Streeeeess.. Maden og kroppen.. Negativiteten fylder for meget i mig.
Anoreksien vil virkelig bestemme.. Jeg er et nemt offer, for jeg er så træt.
Får ondt i maven af alt det stress.
Det kører rundt i mig.
Ingen steder er Helle.
Årrrrrh, hvad er det der sker i mig???
Ingen kommentarer:
Send en kommentar