Måske meget sort/hvid-tanker.

Men 2013-kultur er meget; Jeg skal gøre noget stort, for at være noget stort.

Hvis man ikke er elite, Chef eller popstjerne - så er man da ikke noget?

I dag skal vi tage gode uddannelser, have en smuk krop og være in i alle henseender.

Jeg føler jeg glemmer mig selv, for jeg vil langt hellere en tur i skoven, end at stå på en scene.

Jeg glemmer min lyster, fordi der oftest bliver forventet noget andet.

Fordi jeg sensitiv, bliver jeg hurtig stresset i dagligdagen. Er det så mig der er forkert?

Fordi jeg helst ikke gør som flertallet?

Fordi alt deres storhedshalløj bliver et krav for mig, i stedet for et valg eller en drøm.

Jeg har en der råber i mig; Jeg skal være stor, speciel og et pragteksemplar, for at det er okay jeg er her.

- Men sandheden er jo, at mit liv er stort i sig selv?