Jeg drømte en vild drøm i nat.

Jeg prøvede at fortælle min far, om hvad jeg følte og tænkte om ham.

Jeg skreg af ham.

Han lyttede ikke. Han bakkede ud. Han blev stædig - ovenikøbet var hans forlovede der. Hun blev sur.

Jeg græd, jeg råbte, jeg skreg. 

Jeg tog bussen til et ukendt sted.

Jeg blev væk.

Jeg kørte med en kæmpe rutsjebane hvor jeg skreg smerten ud.

Pludselig blev jeg 'opdaget' af nogle som troede jeg sang.

Jeg skulle optræde til et kæmpe arrangement. 

Jeg kiggede på alle de andre optrædende, efterlignede alle de rige og spiste god mad.

Jeg luskede ud, og jeg kom til en anden verden?

En verden hvor der der lød sirener med jævne mellemrum. 

Man skulle dukke sig, gemme sig, sidde stille.

Der blev bombet. 

Jeg var på vej til en bus, for at komme væk.

Der var håb.

Der var en eller anden dreng der hjalp mig på vej.

Også en lille pige fulgte efter.

Og så vågnede jeg...