Det var svært at skulle forlade de trygge rammer.
Det var svært at skulle klare sig på egen hånd.
Det var virkelig svært..
Nu er de bare svært at komme tilbage.
Nu tager de over igen.
Lad mig nu selv klare det.
Jeg vil jo så gerne, men jeg kan bare ikke endnu.
Portionerne bliver måske lidt mindre, og motion lidt vigtigere.
Men jeg klarer mig da!
Nu er jeg nødt til at face, at jeg skal kæmpe igen.
Det har været en god pause at komme hjem, og finde ud af at det er det jeg arbejder for.
Men det gør satme ondt at jeg ikke kan være der lige nu.
Jeg savner at være 'normal', at hygge mig, at gøre de ting jeg gerne vil.
Og nu når jeg så kommer tilbage, så ved jeg at der igen skal kæmpes.
Orker det ikke..
Men om et år vil jeg jo blive glad for at jeg tog et skridt mere i dag.
Tak, for en god uge.
På både godt og ondt, så har jeg haft brug for det.
Selvom det sætter en masse indre kampe igang.
JEG VIL LIVET! - det er bare for svært at tillade mig selv det.
'Livet' er et for stort og uoverskueligt begreb, til at jeg konkret føler mig stærk nok til det.
Giv mig styrke...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar