to much behind.

I dag gør det ondt.

Altså dagen i sig selv har været god.

Jeg har været i skole, været social, spist, cyklet, været på besøg og ordnet en del praktisk.

Det er mine tanker her fra i eftermiddags til nu der gør ondt.

tre år.

I dag afslutter i jeres tredje år.

Super godt for jer.

Skide godt klaret.

I kan begynde et nyt kapitel i jeres liv.

Her sidder jeg.

Bum.

Jeg skal først til at starte nu.

Eller rettere efter sommerferien,

Jeg prøver at se positivt på det og ikke se det som et nederlag.

Men inderst gør det ondt.

Det gør ondt at jeg ikke skal dele den her dag med jer på samme måde.

Jeg kommer til at opleve den dag, med andre og mig selv.

Men, det er ikke jer.

Det er ikke jer som jeg har fulgt i flere år.

Pludselig er jeg bagefter med alt det der hedder ungdomssliv og skole.

Måske er jeg et andet sted personligt, men 'det er noget man ikke kan se'.

Jeg vil ikke undvære den her fase i mit liv, selvom det gør pisse ondt og dage vil jeg allerhelst væk.

Men hvis jeg nu bare kunnet have afsluttet skole med jer i dag.

Eller i morgen, men i fejrer det i dag.

Æv... 

Av..

Tre år syntes 'pludselig' så latterligt uoverskueligt og tidsspildende...