fredag den 30. august 2013

other side


Ingenting føles rigtigt.
Ingenting føles forkert.
Jeg skifter beslutning hver fjerdre sekukund. 


Jeg er fyldt med skam og skyld.
Lysten til livet (og de ting derimellem) er ligesom sunket lidt.
Det er svært at finde en mening med noget som helst.
Alt virker som tidsspilde eller som om at jeg burde været et andet sted.
Hvor? Det ved jeg ikke.
Bare ikke her hvor jeg er nu.
Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg lever.
Nej lige nu overlever jeg.
Jeg mangler en oase i alt det her.

Anoreksien siger at jeg ikke må tænke på andet-
jeg skal være hård ved mig selv.
Sandheden og virkeligheden bliver fuldstændig forskruet i mig.

Hvad er det rigtige herfra?

onsdag den 28. august 2013

If....

If i loose ''myself''.

Okay okay..
Er det derfor?
Kan det virkelig være derfor?
Altså..
Fordi jeg indirekte fik afvide at mine følelser var forkerte eller for meget?
Altså..
Måske..
Årrh, det er skrevet i sådan en uforstående sammenhæng..
Altså..
Det måske derfor?

lørdag den 24. august 2013

wrong.


Forbudte følelser.
Vrede, frustration, svigt og 'selviske' tanker. 


Små ting driller.
Kæmpe ting driller.


Har virkelig fået åbnet mine øjne op for nogle af mine skyggesider.
Altså det at tænke på sig er jo i og for sig ikke en skyggeside - det føles bare sådan.



Jeg har været forvirret og frustreret over mange ting i denne uge.
Mit overskud har været så lavt, at når jeg først gik ned - så gik jeg ned.
Jeg har også haft min op,op,op ..
Men det nedadgående har styret mig meget.


Jeg har prøvet at holde sammen på mig selv, hvilket også har lykkes flere gange.
Men samtidig gør det ondt at jeg skal 'holde sammen på mig selv'. 
Nogle af tingene var for min skyld; Skole, kæreste, familie.
Mens andre ting har været andres, som jeg så har taget på mine skuldre.
Set før, sket før. Sådan er jeg også.


mandag den 19. august 2013


Dine blå øjne brænder sig ind i mine.
Dine læber smile svagt.
Hele dig - mod hele mig.
Alle dine tanker står skrevet i dit ansigt.

' Ad, klam, uværdig, grim, tyk, ikke mindst forkert og anderledes. ' 


Hvorfor du står så klart for mig lige nu - det aner jeg ikke.
Måske fordi at jeg så dig i 20sekunder.

Men hvorfor har du så meget 'kontrol' over mine følelser?

Du er ikke engang en del af mit liv.
Du er fortid.


Men du lærte mig noget.
At jeg skulle føle mig forkert.

Og det er måske endnu mere forkert i sig selv. 

søndag den 18. august 2013

the victim.

Bum.
Alkohol og gamle sorger, var da vist lige noget af en stærk cocktail.


Jeg så nogle af de mennesker der gjorde mit selvværd mindre, da jeg varn barn.
De pillede mig ned.
Gjorde at jeg aldrig følte mig god nok.
Hierkiet, de populære og de upopulære.
Jeg var en upopolær.
Jeg var tyk, havde skæve tænder , små bryster og alt i alt bare ikke værd at holde af.



Egentlig troede jeg at jeg var 'vokset fra det'. 
Men pludselig ramte det mig; JEG BLIVER ALDRIG GOD NOK.

aldrig. aldrig. aldrig. 


En enorm sorg vældede frem - og det gik ud over en af mine kære.
Jeg tudede, beklagede mig, satte mig, gemte mig, blev trist.


hvorfor .
en enorm skam er i mig.


fredag den 16. august 2013

Im here but still...

  (fundet på pinterest)


Bum .. Selvfølgelig skulle disse dage komme.
Efter en hel weekend med kæreste, en uge på kreta, veninde+kæresteweekend + skolestart, 


så skulle min down da komme.
Men alligevel.. Hver gang anoreksien tager over, føles det som en ny form hver gang.

Som om at jeg aldrig har prøvet det før.

Jeg bliver lige bange hver gang.
Jeg bliver bange for det indvendige raseri.

Bange for den dæmon som æder alt det positive.

Jeg får en trang til at forfølge følelserne og tanker.
Straf, pinsel og ingen mad.
Jeg spiser ja - jeg vil kæmpe mod anoreksien.
Men nu, der er jeg tyk, fed, doven, klam, forkert og forfærdelig dårlig til alting udover at spise og være doven.


Måske den kommentar ; '' Dejligt at se du har det godt ''.

Ja, i det øjeblik havde jeg det 'godt'.
Nej det havde jeg ikke.
Jeg 'havde det bedre'. 


Hvis jeg skal beskrive min nuværende situation er det;
JEG HAR DET BEDRE. 


^rettelse, i den foregående periode havde jeg det bedre.

Men som jeg sidder og skriver nu,

vil anoreksien skære i mig, nægte mig mad, omsorg og alle menneskelige behov.


Jeg er udmattet, frustreret, bange for anoreksien og bange for om jeg forfølger den.

KOM OG RED MIG FRA MIG SELV.



onsdag den 14. august 2013

My name is...


My name is Heidi - I am a Pleaser-holic. 
Det hele går op og ned. Ned og op.
Alt i alt vil jeg sige det går fremad.
Men jeg glemmer at stoppe op.
Stoppe op og mærke efter.
Jeg får sagt ja til for meget - og nej til for lidt. 
Egentlig er jeg blevet dårligere til at please andre - og bedre til at passe på mig selv.
Alt efter hvilke øjne der kigger, bliver det positivt eller negativt.
En del af mig vil så gerne sige ja til hele verden og hjælpe alle omkring mig.
Men den anden del af mig har mere og mere lyst til at passe på Mig. 



Jeg får en sort samvittighed for den 'søde del' i mig.
For den vil og føler den skal stå til rådighed for alle andre end mig selv.

Jeg siger nej nej nej!!
Jeg gider ikke..
NEJ NEJ NEJ!



Jeg er god til at sige ja - og jeg bliver bedre og bedre til at sige nej.
Men jeg er nødt til at blive endnu bedre, for ellers ender det igen med humør og sorg - som det er i dag. Det er jeg jo ikke interesseret i. 
En del af mig føler jeg skal tage mig sammen - fortsætte pleaser-delen.
En anden del af mig føler at jeg skal sige NEJ!

mandag den 12. august 2013

back to reality,


Sommerferien slutter på torsdag for mit vedkommende. 
Det har været en begivenshedsrig sommerferie i år.
Jeg har nået en hel del mål. 
Der er sket mange forandringer siden sidste år.
Jeg har rent faktisk NYDT mere.
^Desværre er jeg stadig flov og skammer mig over at jeg Nyder - og indrømmer det!


Der er en del af mig som stadig vil skamme sig - som straffer mig.
Den er der.
Virkelig. 
Nogle dage mere end andre.
Men mere og mere fylder mine håb og drømme for fremtiden.
For et bedre liv.


Der har været mange opture og nedture.
Jeg tror det er nemmest at komme igennem hvis jeg ACCEPTERER at mit liv går lidt som en rustjebane.
Så kæmper jeg ikke imod - men sammen med.



Har haft nogle enormt klare drømme da jeg var på Kreta.
Jeg dræbte en pige - lyshåret og blå øjne. Ren onskab blandet med et sødt ansigt med en spinkel krop.
Hun fortalte ærligt at hvis jeg ikke dræbte hende - ville hun dræbe mig.

Senere på ugen dukkede hun op igen. 

Hun jagtede mig alle steder - til sidst satte hun ild til sig selv og det værelse vi var i.

Hvad mon det betyder?
Det sidder fast og dagene efter var jeg fuldstændigt udmattet. 



Tak for denne ferie - jeg har levet mere end jeg har gjort længe.


torsdag den 1. august 2013

true happiness..


jeg har en klump i min hals.
det er svært at synke.

Den ligner miskendeligt min 'stress-klump'.

Men samtidig lægger anoreksien og luer.
Jeg skal ikke kigge mig i spejlene i dag.
Det gør ondt, og jeg mister lysten til maden.


Jeg er udmattet.
Prøver at presse mig selv, mere end der er klogt.
Har svært ved at lytte til min krop og min grænser.


Og anoreksien vil straffe mig inden vi tager på ferie.
Den råber og skriger af mig.
På disse VED jeg det er vigtigt at sige det. 
Det er svært..
Men, udmattethed og anoreksi - det er den dårligste cocktail for mig.

Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg havde det godt. 
Jeg har det skidt.

Fordi anoreksien er efter mig.
LORTE SYGDOM.

Det bliver lettere og lettere at se med tiden,
men den endnu svær at deale med og kæmpe imod.