Mit hjerte brænder.. Det skærer.. Tårerne strømmer ned af mine kinder. Mine øjne er så ødelagt som en klatkage. At have sagt farvel til en person som man har været så tæt knyttet til i 2 år. Ens bedsteven, ens Ståpæl, ens kæreste. Ham man virkelig følte var det eneste der gjorde tingene værd at kæmpe for. Selv om man et eller andet sted kunne være fuldstændig enig i hans tankegang, så gør det så F******* ondt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Mit hjerte er fuldstændigt smadret. Mit hjerte er i tusinde stykker. Jeg er så rastløs indvendig. Jeg kan ikke finde nogen form for ro. At du aldrig skal holde om mig, at du aldrig skal fortælle hvor smuk jeg ser ud, at du aldrig skal kærtegne mig, at du aldrig skal kysse mig. At det aldrig er dig og mig. Mit hjertet skipper en takt over, bare at jeg tænker på dig. Jeg har brug for din nærhed og din trøst. Men den skal jeg se længe efter. Jeg vil aldrig få den igen. Jeg føler mig så ensom nu. Jeg savner dig. Du har virkelig knust mig. Selv om jeg var enig så har du efterladt dybe ar i mig. Jeg ved at jeg er ung. Jeg ved at jeg skal komme videre. Men jeg kan ikke se mig med en anden. Og heller ikke dig. At du ikke er min.
hold kæft du har ramt mig. I was foolish.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar