Mit indre uhyre.
Min indre lillestore djævel.
Jeg er skide bange for den.
Og jeg kan ikke tackle den.
Jeg lystrer den og lever som den befaler.
Den æder mig indrefra, uanset om jeg lystrer eller ikke lystrer.
Men stadig - så føler jeg mig på ingen måder stærk nok til at lade være.
Den kan virkelig fortælle mig at kun den har ret og kun den kender sandheden.
Andre lyver og snyder.
De kender mig jo ikke lige så godt som den gør.
Jeg kan ikke lukke andre ind, jeg stoler ikke på andre.
Den fylder det hele.
Hvorfor kan jeg ikke få den til at brænde op, når jeg ved den er der - og den æder mig op?
Det burde jo være så ligetil og enkelt!
Men jeg vil så gerne følge den..
Den giver mig en form for mærkelig ro - i det mindste for en stund.
Føler mig som en tyk spærreballon.
Jeg vil bare tømmes for energi, uro, mad og tanker.
Jeg vil så gerne bare væk fra virkeligheden.
Det er alt for smertefuldt lige nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar