Nogle mennesker siger; '' Man SKAL yde før man MÅ nyde ''
Men jeg fortstår egentlig ikke hvorfor man ikke bare må nyde?
I hvert fald når man kan!
For livet er da for kort til sådan en ensporet tankegang, eller hvad?
Jeg vil da bare nyde.
Nyde at være her, nyde at elske, nyde at ånde, nyde naturen, nyde musikken, nyde alt det jeg elsker, nyde min familie, nyde mine veninder - osv.
Der er så mange ting der skal nydes.
Men må jeg nu også det?
Altså alt skriger i mig; nej, nej og atter nej - du har ikke gjort noget for det.
Ergo; jeg skal yde.
Yde til det yderste.
Hvilket bringer mig i den fæle position at ingenting er gjort god nok.
SÅ JEG MÅ ALDRIG NYDE.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar