Jeg venter hele tiden på at tage det næste skridt, til den 'anden side'.
Det er så uforklarligt svært at vælge mellem kontrollen og ikke kontrollen.
Jeg er bange for at give slip på reglerne og burde'rne.
Jeg er bange for at blive i det her kaos.
Kan ikke holde min tanker ud.
En enorm rastløshed fylder min krop.
Jeg føler mig så fanget i mine tanker lige pludselig.
Er bange ..
Er alene ..
Er ked af det ..
Er Heidi, lille og alene - igen.
Jeg er bange.
Pas på mig.
Hold om mig.
Beskyt mig.
Elsk mig.
Se mig.
Hør mig.
Det er lysten der driver værket, men hvad så når lysten er pist væk?
Jeg vil ikke være alene, det gør for ondt at mærke smerten nu.
Se mine øjne, de flyder over med tårer.
Mine sidste ressourcer er brugt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar