Så skriver vi snart 1. december igen.
Jeg glæder mig som et lille barn!
Problemet er bare at der er djævle, retfærdiggørrer eller hatere indeni mig som vil tage alt det rare væk fra mig.
Gaverne, roen, hyggen, julemad, juleslik, familiehygge, det rare og det sjove.
Noget i mig skriger;'' du må ikke. du er klam. du har ikke fortjent. du er forkert. du er anderledes.
Men, snart må du! Bare ikke nu. Måske om nogle måneder.. Eller uger.. eller år. ''
En træthed og en opgivenhed i disse tanker, er hvad der er tilbage af mig.
Men den rigtige håbløshed og angst tager over, når jeg bare synker dybere og dybere ned i min egen selvmedlidenhed og ynk.
Jeg græder indeni.
Jeg skriger indeni.
Jeg er bange for hvordan det hele om skal gå.
Jeg er bange for hvor langt tid jeg kan blive ved i denne kamp.
Julen står for døren.
Mit indre barn fortæller mig at jeg skal nyde, jeg skal leve og jeg må gerne!
Jeg må også spise pebernødder, æbleskiver og julesteg.
Men den anden del i mig siger; ''Æbler, appelsiner og motion skal der til!
Du må først nyde når du har gjort dig fortjent.
Du skal lide og have ondt.
Du skal vise at du hader dig selv og du skal vise at du kæmper for at tabe dig.''
Jeg har lyst til at straffe mig selv hele tiden..
Fordi den der forkertheds-følelse og kæmpe æsel-følelse dominerer lige nu.
Jeg er så træt ..
2 kommentarer:
Ved det er noget tid siden at du skrev dette indlæg, men må bare lige fortælle hvor meget det rører mig at læse hvor svært du har det (jeg har først nu fået tid til at læse dine indlæg igennem, selvom det altid er noget jeg ser frem til da du skriver så fantastisk). Kan jo kun sige, at du ikke alene om at tænke sådan. Det kunne næsten lige så godt have været mig, der havde skrevet det. Men det er det ikke; det handler om dig. Og jeg håber sådan at du kan tro på at du fortjener noget andet og bedre en den her lortesygdom. Jeg sender dig ihvertfald kærlige tanker herfra <3
xxoo, Amelia
blog om SPISEFORSTYRRELSER: weweremeanttosparkle.wordpress.com
Tak for din søde kommentar.. Ja, jeg ved vi er mange i samme situation. Det er en forbandet sygdom, og vi må kæmpe os ud af det! <3
Send en kommentar