Uro indeni.
Glæde, frustration, vrede og sorg i ét stort kaos.
Jeg er bange for min glæde bare er overfladisk, at den skal forsvinde.
At jeg ikke må være glad.
Jeg vil gerne straffe mig selv.
Er det anoreksien eller Heidi?
Jeg vil gerne elske min krop.
Men inderst inde er jeg flov og hader den.
Jeg vil gerne give udtryk for mine behov.
Men det er forbudt og så fylder jeg pludselig for meget.
Hvorfor spekulerer jeg så meget på livet og de ting det indebærer?
Hvorfor?
Hvorfor lægger jeg mere mærke til vinden, til fuglesang, til kulden eller til de forskellige smage?
Hvorfor tænker jeg på meningen med livet?
Hvorfor frygter jeg døden?
Hvorfor vil jeg redde hele jorden og hele verden?
Hvorfor vil jeg sætte mine behov efter andres?
Hvorfor er jeg bange for at sige 'farvel' frem for 'på gensyn'?
Hvorfor er jeg bange for mad og livet?
Hvorfor skammer jeg mig over at give udtryk for behov?
Hvorfor laver jeg regler for mig selv?
Jeg drukner mig selv i mine dræbende tanker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar