En accept af hvad og hvem man er.
Den kan jeg ikke finde.
Jeg kan ikke klare hvem jeg er, og slet ikke hvad jeg er.
Det gør så ondt at vide alt det man går glip af, er så tæt på.
Men man kan ikke nå det.
Alle de hyggeaftenener, familien, veninderne, hverdagen, rejserne og festerne, som jeg går glip.
Ganske enkelt fordi der er noget i mig der forbyder mig at være en del af det.
Og når jeg så endelig er i det, så føler jeg mig tyk, fæl og forkert.
Det er forbudt for mig at være i det.
Fordi min krop er så grim.
Den er så forkert.
Jeg er virkelig flov over mig selv.
Den er så tyk og grum.
Jeg vil hele tiden ændre min krop, for jeg skammer mig selv over den.
Og det gør ondt..
Helveds ondt.
Hvorfor er jeg mig?..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar