Efter to kanon gode dage, lander jeg lige i et hul.
Min energi er som suget ud af mig og kastet langt bort.
Jeg er træt, gnaven, ked af det og tænker alt for meget!
Altså, i realiteten kunne jeg sætte mig ned og græde og græde og lukke gylle ud!
Alternativet er at skubbe det hele til side(problemet er bare det kommer 1000 gange tilbage)
Jeg kunne få en hyggelig dag med familien, eller jeg kan sætte mig på mit værelse og være ulykkelig.
Har bare følelsen af at jeg har brug for at være lidt ulykkelig?
Det er jo okay at være træt og ked af det!
Men, så begraver jeg bare mig selv.
Jeg ved det ikke, jeg er ekstremt forvirret og fanget i mine egne tanker.
JEG BURDE JO OGSÅ BARE VÆRE NORMAL.
Hvad fanden er det for noget pis det her.
Jeg kan høre hvor dumt det lyder, men jeg kan ikke føle det.
Min virkelighed er bare ikke sådan indeni.
Jeg vil så gerne bryde ud af mit tankemønster.
I need a hand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar