dear limits.

De der grænser.

Et tilbagevendende tema i mit liv.

Der er noget eller nogen som enten ikke har lært mig om mine grænser eller der er nogen som har brudt min grænser.

I disse dage er det svært at sætte grænser. 

Grænser for ro, aktiviteter, glæde, vrede, alt..

Hver eneste ting jeg laver, der føler jeg at jeg bryder min grænse.

Lige meget hvad jeg foretager mig så har jeg egentlig mest lyst til at gøre det modsatte.

 Det er mine mennesker omkring mig der skal sætte grænser, for når jeg selv gør det, så går det galt. 

Der er pludselig ingen grænser, for jeg skal kunne det hele.

Være super god til det hele.

Være super stærk.

Men indeni er jeg helt vildt ked af det og træt.

Hele min krop giver udtryk.

Den er tung, doven, træt og stor.

Hvor blev positiviteten dog af?