lost in an echo.

Er det anoreksi/depressions-tømmermænd fra de sidste mange dage?

jeg ved det ikke..

Det eneste jeg ved er at jeg føler mig tung, træt og modløs.

Alt er negativt og jeg orker knap at smile.

Jeg føler mig som et tykt æsel der burde leve af græs og vand.

Alt det her med forelskelse går af helveds til sammen med en anoreksi og en depression.

For hey! Så begynder jeg at håbe at tingene kan være anderledes.

At jeg måske er god nok til en kæreste og til at blive elsket.

Men......

Det gør også at mit indre kører og kører.

Jeg tør ikke falde..

For jeg magter ikke at komme ned i dybet.

Jeg orker ikke den kamp;

Det eneste jeg gider er at lægge i hans arme og være ung - sorgløs.

Men, depressionen og anoreksien fylder for meget til ar jeg kan nyde det fuldt ud.

Jeg vil SÅ gerne tabe mig......

Hvad sker der indeni mig?

Jeg vil så gerne vise ham alle de gode ting indeni mig.

Men jeg har jo så også bare disse to sider som stadig fylder enormt meget i mit liv stadigvæk. 

Hver dag er stadig en kamp for ikke at falde for dybt tilbage i de gamle spor og tanker. 

Kan mærke at kravene til mig selv stiger i takt med dagene.

Når jeg kan det ene, så kan jeg da også det andet!

Hvis jeg kan have en kæreste, så kan jeg da også dyrke motion og være aktiv.

Så kan jeg da også være der for min familie og se mine veninder noget mere.

Så kan jeg også gøre rent, handle ind, være kreativ, passe praktikken og begynde på skole snart.

Så kan jeg også gøre som ALLE andre mennesker.

Problemet er bare at det er som at jeg ikke KAN....

Jeg KAN BARE IKKE..

Det er ikke naturligt.

Nogle af tingene kræver stadig meget overbevisning og kamp.

Nogle ting er bare stadig så udfordrende og skræmmende..

Så forkert og forbudte..

Kender du ordet; BLÆVER?

Jeg føler min krop er en gang blæver.

Det er bl(ÆV)er!!

I dag orker jeg ikke at kæmpe imod negativiteten og trætheden.. 

Men problemet er at jeg gerne vil se ham i aften...

Er det dumt? 

Det har været nogle lange dage, for når man er forelsket vil man så gerne være sammen + at jeg besøgte min familie igår og mor kom forbi for at spise, snakke og se tv..

Hvorfor kan det være så sindsygt hårdt? 

My inner demons.........

They are eating every single positive thing right now...

går snart amok.