Raaaaaw...

Kære alle.

Lige et surt opstød.

Dette er ikke ment som en bebrejdelse, mere som en konstatering. 

I dag har jeg lyst til at være en lille pige og kaste alt ansvar og voksenhed væk.

JA! Ernæringsvejledere, sundhedsmennesker, fanatikere, kostvejledere, læger og forskere..

Jeres råd og vejledning blev til mine regler. 

Det er min skyld - det ved jeg.

Men hvorfor er det så vigtigt at fokusere på idealer, udseende, sundhed og motion?

Ja. Det har nok altid være et spændende og stort emne.

Men, jeg syntes at hver gang man tænder tv'et, så kommer der slanketips, kostvejledning, motionsråd, diæter og alt muligt andet bræk.

Jeg bliver syg af det.

Her skal jeg sætte min grænse. 

Det er ikke okay for mig, at i hele tiden siger at jeg skal gøre det ene eller det andet. 

Intet af det jeg nogensinde gør, vil blive rigtigt,

I skifter mening 100vis af gange.

Og jeg bliver syg af det.

SYG SYG SYG SYG.

Jeg vælger mad mad omhu, jeg isolerer mig, jeg taber mig, jeg overspiser, jeg sulter, jeg presser min krop til ekstremer. 

Mit indre lille barn og voksne Heidi skriger!

De er så vrede. 

Så frustredede.

Hvorfor har i ret til at have den magt over mig?

Det er noget jeg vælger - i know.. 

MEN! det er også noget i har lært mig.

Ingen af jer har givet mig et realistisk syn på sundhed og krop.

I giver bare endnu engang min indre dæmon lov til at råbe; MERE MOTION, MINDRE MAD, FLERE GRØNTSAGER, MINDRE FRUGT, MIN KALORIER, SULT ER GODT.

I siger tit at man ikke skal være overfokuseret på kost og motion, men når en som jeg, har svært ved at sortere i rigtigt og forkert - så bliver den lille sætning umulig.

Selv min kusine på 10 år snakker løb, frugt og sundhed.

Det fandme ikke okay...

Hun snakker om at være for tyk og for usund.

Det fortjener hun ikke..

I hjælper min indre dæmon til at 'hende den tynde, syge og svage' forbliver i denne rolle. 

Måske tager jeg nogle af rådene for seriøst - men det kan jeg ikke lade være med, når jeg bliver bombaderet med skidtet every single fucking day. 

Ja, jeg giver jer fuckfingeren endnu, samtidig med at jeg spiser min grøntsager omhyggeligt lagt på tallerkenen. Men det forbliver ikke sådan.

En dag giver jeg jer fuckfingeren og spiser en kæmpe is-vaffel med 10 kugler! 

Jeg er en livsnyder- en stor en af slagsen.

I lærer mig at det er forkert, fordi det ødelægger sundheden.

Men samtidig ødelægger i mit liv, fordi i ALTID har en mening om hvad der rigtigt og forkert.

Og ja........ Måske var dette en fuckfinger mere til anoreksien end til Alle jer. 

Men fuckfingeren... den får i,i dag.

For i dag, er jeg sårbar, sur, ked af det, stresset og pessemistisk. 

I har måske meget styr på mad, sundhed og motion.

Men i fatter ikke en brik af sygdommen anoreksi og depression.

værs'go  - jeg vil gerne se jer leve det samme liv som i lever i dag, bare hvor i lægger en depression og en anoreksi oveni.

Så må vi se ... Måske kan i klare det bedre end mig.