- Over skyerne, under helved.
Kender du det?
Føj...
At man kan føle sig på toppen af verden og pludselig skifter ens tanker og krop til en tilstand hvor man tror man er døden nær.
Spørgsmålene og tankerne ruller ind i mit hoved;
Gjorde jeg noget forkerte? Sagde jeg noget forkert? Kunne jeg have gjort mere af dit eller dat? Har jeg virkelig fortjent det her? Jeg burde også have bevæget mig mere? Jeg er doven? Hvorfor er jeg sulten? Hvorfor fik jeg ikke gået min tur?
Jeg har ignoreret anoreksien og depressionen så meget som overhovedet muligt.
- VIRKELIG!
Men det giver bagslag nu i selvhad, angst og træthed.
'This to shall pass'.
En sætning jeg har prøvet af de sidste dage..
Nogle gange virker den, andre gange ikke.
Har jeg virkelig fortjent sådan en sød og kærlig fyr?
Fredag var en af de værste aftener længe.
Jeg græd, jeg rystede, jeg hoppede, jeg græd mere, jeg snakkede og jeg holdte mund.
Jeg havde det som om hele verden væltede.
Som om at jeg har holdt for mange tanker og følelser inde her på det sidste.
Reminder; Fortæl, fortæl, fortæl...
Det er OKAY!
.. Nej det er ej...
Nu vil jeg gå over i stuen og vise flaget - det gør ondt lige nu og anoreksien vil æde mig levende.
Im afraid of falling to much in love..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar