crushed.

Efter en rigtigt god dag igår, så vælter jeg i dag.

Jeg har sovet så elendigt.

Tankerne har fløjet rundt fra start til slut.

Vågner op til 10 gange.

Drømt, og drømt og drømt. 

Jeg har været så angst i min underbevidstedhed for i dag.

Alt det jeg skal jeg nå i dag, som jeg nåede igår.

Jeg har allerede kørt mig selv træt. 

Jeg bliver angst for at tage på.

Jeg bliver angst for trætheden som altid kommer når man har sovet elendigt. 

Jeg bliver angst fordi jeg er så alene omring mine tanker.

Har bare lyst til at sætte mig ned og græde.

Og græde, og græde.

Græde over det hele.

At jeg er fanget i mit eget fængsel, at jeg går glip af så meget - at jeg spilder min tid.

Men føler mig så fanget i det, at jeg ikke kan gøre noget ved det.

Jeg er helt smadret og står for enden af en sort tunnel.

Hvor er lyset?