At blive elsket - og så at miste kærligheden igen.
To ting som har gentaget sig i mit liv lidt for ofte til at jeg tør leve videre uden at få bearbejdet det.
Uden at jeg overhovedet kan leve videre, så skal det bearbejdes.
Jeg er en pige som elsker at blive elsket - men jeg tør ikke stole på det - for jeg mister det jo igen ikke?
Når en person fortæller mig gode ting - om mig, om livet, om kærlighed, penge osvosv.
Så er det altid at jeg får følelsen af at det er fucking løgn.
Jeg tror ikke på at man kan elske mig, holde af mig, værdsætte mig - eller at jeg er det værd.
Det er kun hvis jeg taber mig, hvis jeg er sød, hvis jeg er dygtig, hvis jeg kører lige efter bogen.
Hvis jeg er et super menneske -så må de da elske mig! Ikke?
Problemet er bare at uanset hvor super menneske jeg bliver, så er det aldrig nok.
Og hvis jeg så ikke er super menneske, så kan man ikke elske mig.
Og så er det jeg falder i hullet igen.
Jeg er simpelthen ikke det værd - eller er jeg?Neeeej vel?
Hvis så du kom og gav mig kærligheden, så ville jeg ikke tro dig, og jeg ville være hundrede procent overbevist om, at du gik igen.
Jeg tror ikke på den rigtige kærlighed, jeg er bange for at den braser sammen.
Jeg er bange for at det en stor fed løgn, at du skrider igen.
Tak kære .......... Du har virkelig gjort det godt!
Hvor fanden er jeg nu?
På bunden - dybt nede - og jeg drukner i lortet ..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar