onsdag den 6. februar 2013

dont you even dare to think that..

Okay - advarsel! En masse tankemylder i mit hoved trænger til at blive skrevet ned....
- Er kommet til at tænke for meget over hvad bloggen betyder for andre... Istedet for at bruge den som mit fristed... Pludselig følte jeg at jeg skulle være positiv og glad når jeg skrev.. Istedet for at dele mine grimme tanker.. Men det her er jo netop det sted hvor jeg må være muggen.
- Kære du. vores forhold er igang med ændre sig. Jeg bliver ikke ved med at være 'lille', nogle dage er jeg det stadig, mens jeg andre dage faktisk er atten år. Det gør ondt, for det er som om jeg har mistet noget. En nærhed, en tryghed eller en person i mit liv. Det kommer for alle mennesker i deres liv, at de skal kappe nogle bånd og tråde.. Men jeg står bare ikke helt fast i mig selv endnu til at kunne se det som positivt eller det rigtige.. Selvom jeg med fornuften kan se.. Jeg er jo bare en lille pige..
-Hvad skal der ske i den nærmeste fremtid? Er det skole, job, praktik eller noget syvende? Og i så fald, hvad er det jeg gerne vil? kok, pædagog, tolk eller dronning? Jeg aner det ikke.... 
- Jeg er forvirret over at der ikke længere er noget rigtigt eller forkert. Altså at ingen kan give mig et svar som KUN kan være det rigtige. Da jeg var lille var mine forældres mening altid rigtig, men nu - ja nu er jeg i tvivl om nogle ting. Og så er der millioner af andre meninger på denne jord. Hvorfor bliver vi ved med at prøve at definere om noget er rigtigt eller forkert, når ingen alligevel kan blive enige?
- Jeg er en frøken brokrøv idag. Jeg er sur på alt og alle.. Undskyld kære omgivelser, jeg burde opføre mig taknemligt og pæn.. I gør så meget for mig og jeg føler ikke at jeg gør en skid til gengæld.
- Jeg føler jeg fylder hele rummet. Med surhed, snak, råb om hjælp, min krop fylder, mit humør og tanker fylder for meget. Jeg føler hele tiden at jeg be'r om for meget. Det hele fylder så meget indeni.
Så nu er jeg en kæmpe prop.
Undskyld... Hvorfor kan jeg ikke bare være en almindelig 18årig pige... Og hvordan er en almindelig 18årig pige så? Nej.. jeg gider ikke debattere det, for jeg er allerede så pisse forvirret...


LALALALALALALALALA!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Puuuuuuuuuuuuuuhh.. den er her samtale gav ikke mere ro indeni.

Jeg må ikke være her, jeg fylder for meget.
Jeg spørger, be'r og snakker for meget.
Min krop er for stor og mit humør er for mørkt til jeg har fortjent at være her.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Meget speciel blog med god!


Håber du vil tage et smut forbi min blog og aflægge en kommentar eller måske blive fast læser? :)

http://life-is-pure-love.blogspot.dk/