Vægtøgning, Bum.
Tror måske det er enhver anoreksi's mareridt eller fjende.
Jeg er glad for følelsen af ikke at skulle gå og være sulten mere hele tiden.
Det er rart at min krop føles mere nede på jorden? kan man sige sådan??
Men når vægten er gået op, føles det som en fiasko.
Det er jo klart at vægten ikke vil vise mindre, når jeg spiser mere mad.
Jeg føler bare at det er min skyld.
Og ja skyld.
Noget der fylder enormt inde i mit hoved lige pt.
Skyldig over nogle problemer i familien, skyldig over min krops udseende, skyldig over jeg er henne i mit liv i dag, skyldig over at der er atombomber, skyldig over at jeg ikke bare kan tage en ekstra maddag, skyldig over at jeg ikke bare kan være glad, skyldig over at jeg ikke kan finde ud af være rask, skyldig over at jeg er forkølet, skyldig over at jeg klam, skyldig over at alting ikke bare kører for alle mennesker, skyldig over andres dårlige humør, skyldig over hele verdens sorg og kaos, skyldig over at jeg ikke tager i praktik i dag pga. sygdom.(snot, halsonde, svimmelhed)
Jeg føler ikke jeg må slappe af, når vægten er steget.. Er bange for den stiger endnu mere...
Hvornår er det reelt mit ansvar? og hvornår går jeg ind og tager overansvar?
Nogle der kan forklare mig forskellen, for det virker helt ulogisk for mig.
Jeg er ked af at vægten sagde +400g.
Jeg er ked af at jeg føler at jeg har prøvet at lytte til mig selv og så min krop giver sådanne reaktioner.
er det anoreksien eller heidi?
Jeg er forvirret?
Jeg er ked af at nogle af mine nærmeste kommer til at læse dette indlæg, for jeg ved det kan påvirke dem og deres behandling, jeg vil gerne tage ansvar for at de ikke læser mine depri-indlæg, for det er jo ikke motiverende for dem!
Skyld igen...
Skal jeg slette indlægget, eller smide det ud?
Planen var jo netop at være ærlig omkring mig selv her på min blog, det er bare svært når man ved at nogle der kender mig læser med...
Men det her jo mig og mine tanker??
Overansvar/ansvar/underansvar??
3 kommentarer:
Du skal være ærlig i din blog. Det er dit sted - dine tanker. Du er ikke ansvarlig for, hvad vi læser i det. Nogle gange er blogindlæg motiverende for andre. Nogle gange er de skræmmende, fordi man kan spejle sig selv i dem. Andre gange er de sjove, hyggelige eller sågar kedelige. Uanset - så er det ikke dit ansvar. Du er kun ansvarlig for dig selv og dine tanker her på dit sted.
Ansvar og overansvar... der er vist ikke nogen gyldig regel for den slags. Måske skulle du lade andre overtage ansvaret for vægtøgning i en periode. Da jeg blev indlagt, var det en lettelse for mig, at andre bestemte, hvad jeg skulle spise. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor langt du er i behandling, fordi man når jo også et punkt, hvor man skal tage noget ansvar tilbage. Men det virker som om, dit problem er, du tager alt for meget ansvar for alt og alle - og måske ville det være sundt at lade andre tage over. Det gør dig ikke til et svagere menneske - tværtimod. Det kræver styrke at lade sig hjælpe.
Og tillykke med de 400 gram. Det viser, du vil noget andet, end anoreksien diktererer. Det skal du være stolt af!!! :-)
Det er ikke dit ansvar, om andre bliver negativt påvirket af, hvad du skriver. Og så kan jeg mærke, at jeg faktisk synes, det er lidt svært at sige, fordi jeg selv føler den samme skyld over, at mine indlæg har været så deprimerende de sidste par dage. Men når jeg ser det udefra og kigger på DIG, kan jeg se, at det ikke er dit ansvar. De fleste af de ting, du skriver om med hensyn til ansvar, er faktisk slet ikke dit ansvar. Ville du, ene menneske, kunne udrydde atombomber? NEJ. Ville du, ene menneske, kunne sørge for, at dine veninder ikke bliver påvirket af at læse blogs på nettet? NEJ. De kan altid læse et andet sted og blive påvirket dér. Der er så mange ting, du slet ikke kan og skal tage skyld og ansvar for <3
Med hensyn til din vægtøgning, så er det anoreksien og ikke Heidi. 400gram er ikke meget, og desuden er det sejt, at kæmper!!
KNUS <3
Tusind tak for jeres svar. Jeg kan virkelig godt se hvad i mener, det er bare super svært at tage ind!
Jeg er igang med lære at give andre ansvaret for nogle ting, samtidig med at jeg er igang med lære hvad jeg reelt skal tage ansvar for.
Nok lige en lang process!
Men mht. til vægten og maden, så skal jeg have lært at give andre det ansvar..
<3
Send en kommentar