Okay.....
Den perfekte pige.
Den perfekte kvinde.
Den perfekte datter.
Den perfekte veninde.
Den perfekte kæreste.
Den perfekte arbejdsgiver.
Bumbumbum.....
Jeg føler mig ikke som den perfekte i nogle af de kasser.
Ikke fordi nogle nogensinde bliver perfekt, men jeg er bare endnu mindre perfekt end mine omgivelser.
Hvor kommer al den selvhad, skam og mindreværdsfølelse fra?
Er det ren indbilding eller er det den helt klare sandhed?
Er det en sygdom eller Heidi der snakker?
Jeg har lidt den der i mig; Hvis i kigger rigtigt i mine øjne, så kan i se mine indre dæmoner.
Jeg har svært ved at acceptere mine skyggesider.
At jeg bøvser, spiser, er doven, er sur, kan være jaloux, barnlig, irreterende, omklamrende, opmærksomhedskrævende, dum, forkert, underlig osvosv.
For hvis de ting er en del af mig, vil i/du så acceptere mig alligevel?
Vil i tænke at jeg er god nok?
Noget værd?
Værd at holde af at elske...
Jeg føler ikke at jeg fortjener kærlighed.
Men alligevel er det, det jeg kæmper for hver dag.
2 kommentarer:
De sidste to sætninger - det kunne jeg selv have skrevet. Ja, også meget af det andet i virkeligheden. Men når jeg ser på dig i stedet for at se på mig selv, så vil jeg sige klart JA! Du ER god nok, du ER værd at elske, du ER noget værd. Skyggesider har alle folk, og dine er ikke værre end alle andres <3
Åh ja<3.
Vil så gerne tage alle dine søde ord ind! Men hvor er det svært:*!
Send en kommentar