Utroligt som ens humør kan gå fra at være energisk, glad og overvældende,
til at være fladt, ked af det og ikke til at rumme.
Lige pludselig syntes dagen så overvældende, så opgivende og så fortabt.
Jeg orker ikke mere.
Jeg kan ikke holde mine tanker ud.
De fylder og de mætter.
De tager min energi, mit glæde og mit liv.
Og jeg kan ikke se mig ud over dem.
Utroligt, hvorfor skal jeg føle mig som den støreste, klammeste og mest forfærdenlige person på to ben?
Jeg kan ikke rumme at være inde i mig selv.
Selvhadet og pinslerne fører mig til vanvid.
Det går bare ned, ned, ned - ned..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar