søndag den 11. marts 2012

wake up-call.

At begynde at vågne op fra sin lille 'søvn'.
Ikke fordi jeg har sovet.
Ikke fordi jeg har drevet den af.
Ikke for jeg har lavet absolut ingenting.
Jeg har været på overarbejde stort set alle døgnets timer.

Men, fordi det er som om der er/har været noget for min øjne.
Nogle følelser som var forkerte eller forbudte.
Følelser som jeg ikke har kunnet dele eller få forståelse for.
Følelser som jeg har bildt mig selv ind, der har været forbudte at føle.
 De er der stadig. 
Tankerne og følelserne. 
Forbudte eller ikke, så fylder det enormt meget.
En indre uro, en indre angst, en indre smerte.

Og det er de ting jeg skal til at arbejde på nu. 
avs.
Hvor i hulen starter jeg :(

I want it så badly, but im scared you'll never love me again. 


Ingen kommentarer: