Sorry you said..

Er det okay at blive sur, vred og frustreret?

Altså jeg mener bare...

Det er jo ikke meningen at de skal tage hensyn til mig på dén måde..

Men ærligt..

At kommentere folks vægt og udseende så pludseligt.

4 personer.. Helt ro..

'' Ser hun ikke tyk ud på det billede''?

Og det kan godt være hun gør det.. Måske-måske ikke.

MEN HEY!

Her sidder jeg i min egen lille psykose af selvhad og fedtforskrækkelse.

Og så fyrer du den af?

Jeg veeeeeed godt at du nok ikke mente det så højhelligt.

Men nu var der endnu en grund til anoreksien kunne få lidt magt igen.

Folk der ikke kender mig, de aner jo ikke hvad jeg tumler med..

Men min egen tætte familie? Som oveni-købet besøgt mig da jeg var tæt på at smadre min krop fordi anoreksien havde styringen?

Jeg er stadig i behandling og kæmper dagligt.

Og så... 

Og såååååå.. 

Og sååååååååå .. 

Så fyrer du den af..

Måske skal jeg forstå at ikke alle forstår det..

Men respekter dog lige min situation!

Nøøj, jeg skulle bide mig selv i tungen for ikke at sige noget, som jeg HELT SIKKERT ville skamme mig over efter.

Måske har jeg ikke ret til at blive vred over det.

Men samtidig ramte du et ømt punkt.

Der er en ting jeg stadig er meget sart og følsom overfor; Hvordan folk ser mig, hvordan jeg ser/ikke ser mig selv, overfor en normal krop og hvad der er sygt.

Mit forhold til mad bliver mindre og mindre twistet - men pt. så er kampen mod kroppen det hårdeste.

SÅ VIL DU FORHELVED IKKE GODT RESPEKTERE AT I DAG, I MORGEN OG PÅ MANDAG KÆMPER JEG.

SÅ HOLD VENLIGST DET FOR DIG SELV..

Jeg kan ikke styre hvad du tænker eller siger, men jeg respekterer da dig!

Jeg siger ikke til dig at heste skal spises eller skydes..

Eller at du har store lår..

Eller kritiserer på noget du godt kan lide? eller holder af?

Eller værdsætter eller kæmper imod????

Undskyld..

Jeg føler mig som et fjols for disse ord.

Men du tændte noget i mig.