Jeg går lidt ved siden af mig selv i dag.
Jeg har svært ved at mærke mig selv.
Jeg har svært ved at rumme larm.
Jeg har svært ved at tage en beslutning.
''Jeg løber en tur. nej. jo nej. måske.
Jeg går en tur. nej. jo nej..
Jeg danser, jeg dyrker yoga, jeg går i bad. nej. jo. nej.''
Nogen indeni mig skriger at jeg skal lave noget aktivt!
Hvis jeg vil behandle mig selv ordentlig og få en krop som jeg kan lide mere,
så er det jo kun mig som kan flytte mine ben.
Lysten er der bare ikke.
Som om at beslutningen om at gøre det eller ikke gøre det - bare bliver ved.
Hvad er det rigtige her?
Skal jeg beslutte mig for at gøre det alligevel?
Er det bare fordi jeg bilder mig selv ind at jeg ikke gider?
Jeg 'burde' jo egentlig også bevæge mig, for det gør alle andre jo.
Jeg har gået en tur i dag - faktisk to - for vi var på lang shoppetur.
Jeg har også fået ordnet vasketøj og lavet musli.
Men jeg har ikke 'trænet' og det tærer lige nu på min energi - fordi jeg kan ikke stoppe med at tænke over det.
Jeg har haft 3 timer i dag til at kunne lave noget motion i bare 30 min.
Men jeg har stadig ikke fået gjort det.
Hvorfor skriger mine tanker; SVAG! DUM! TYK! DOVEN!
Jeg er i vildrede med mig selv.
Jeg har ikke lyst lige nu - men jeg føler jeg skal!
Mange mennesker har jo ikke lyst - men gør det alligevel.
Måske er det fordi jeg igennem lang tid har gjort en masse ting jeg egentlig ikke havde lyst til, men gjorde fordi jeg følte det var en pligt.
Måske er det fordi jeg igennem lang tid har gjort en masse ting jeg egentlig ikke havde lyst til, men gjorde fordi jeg følte det var en pligt.
Og så nu, der stamper hele min bevidsthed, bare ved tanken om disse 'pligter' som jeg føler mig tvunget til, netop fordi jeg bedre og bedre kan se dem?
Hmmmmm...
Hmmmmm...
1 kommentar:
Åårh, det dilemma kender jeg virkelig godt! Jeg har så svært ved at finde ud af, hvornår man egentlig skal gøre tingene alligevel.. Altså, vi får at vide, at vi skal lære at lytte efter vores lyst - men samtidigt hører man, at andre mennesker ikke gider f.eks at træne, men at de "bare" hiver sig afsted alligevel..
Jeg bliver også i tvivl om, om jeg ikke har lyst, eller om jeg bare bilder mig selv ind, at jeg ikke har lyst. Om jeg i virkeligheden bare er doven.. Evigt dilemma..
Og så er der alligevel noget, der siger mig, når jeg læser dit indlæg, at du skal lade være med at dyrke motion. Fordi det lyder til, at det stadig trigger din anoreksi. Og så er det jo ikke sundt :-)
<3
Send en kommentar