tirsdag den 23. juli 2013

Im just a teenager in love

Hej teenager-Heidi.
Så kom du.

Jeg opfører mig som en teenager i dag.

Er træt, hidsig og let at antænde. 
Små ting som har hobet sig op - kom frem i dag.


Det bedste ved dette er;

Jeg fandt ud af at en af mine knuder var følelsen af at jeg ikke slog til.



Og når folk så vil tage over for mig, så går det amok.

Altså medmindre jeg bad om hjælp.
Men hvis folk tager over uden jeg giver dem lov - så slår jeg pludselig ikke til mere.

Eller - jeg får følelsen af det.

De ting jeg rent faktisk SELV kan lige nu - Så lad mig dog gøre det.

Lad være med at tager over der - men hjælp mig der hvor jeg be'r om det.

I siger jeg skal be' om hjælp, så lad være med at tag over.


Indviklet det her..

Jeg tror selv kun jeg forstår det.



Men pt. 

Jeg slår ikke til som veninde.
Jeg slår ikke til som 'normal'

Jeg slår ikke til som kusine.
Jeg slår ikke til som 'anoretiker'
jeg slår ikke til som mig
jeg slår ikke til social
jeg slår ikke til fysisk.


Det er det jeg føler.

UANSET HVAD JEG GØR - SÅ BLIVER DET ALDRIG GODT NOK.

Det er ikke fordi i siger det - det er fordi jeg føler det og fordi jeg konstant minder mig selv om det.
Ja anoreksi og depression - i har sgu fat i mig pt.

JEG SLÅR IKKE TIL.


Og så...

Ja - jeg er bange for at miste.

Miste dig.
Egentlig har jeg ingen ''fysiske'grunde'' - men fornemmelsen eller
følelserne er der.

Jeg er skide nervøs.

Tager sorgerne på forskud og prøver at forberede mig selv på det værste 

så jeg ikke risikerer at blive skuffet, såret eller stå alene tilbage som 'taberen'.

2 kommentarer:

Krokodullen sagde ...

Jeg tror faktisk godt, at jeg forstår det. Det der med at komme til at føle sig endnu mere uduelig, hvis folk bare tager over steder, hvor man egentlig godt selv kan.. Og så er der netop andre steder, hvor man har brug for, at de tager over - men det fanger de ikke altid. Det var ikke lige dét, du skrev om, det ved jeg. Men tror, jeg kender følelsen.

Også det med at være bange for at miste. Frygteligt bange. Måske er der, som du siger, ingen fysiske grunde, men det er SINDSSYGT svært ikke at lytte til sine følelser og fornemmelser!

Jeg tænker på dig.
Knus <3

heidi sagde ...

Du har præcis ret i alle dine ord. Ord som man er tilbøjelig til at tro man er den eneste i verden, der fylder.
Men tak!<3