Jeg har det okay.
Men to opslidende sammenbrud i weekenden, kan mærkes disse dage.
Siden jeg er begyndt at få mere at spise, så er mit humør dalet.
Pludselig skal jeg igen til at overveje hvad jeg vil.
Syg eller rask?
Kontrolfreak eller løssluppen hippie?
Det er enten eller.
Man kan jo ikke være begge dele jo?
Eller kan man?
Praktik går ganske fint - men som jeg plejer, så tænker at jeg skal være så dygtig, fejlfri og rigtig fra start af. Jeg hader at lave fejl.
Så er jeg pludselig forkert og ikke god nok.
Så skal jeg tabe mig - for at straffe mig selv og retfærdiggøre min fejl for hele verden og i andre.
Det er alt for svært og alt for skræmmende at følge madplanen selv,
så jeg skal have hjælp.
Men ligemeget hvor ofte det bliver nævnt - bliver det bare hurtigt glemt.
Æv...
Det føles som et svigt..
Jeg lander ned i noget jeg har prøvet før.
Bum - straf og bevise at jeg har det skidt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar