Eller nej. Langt fra. desværre.
Jeg har fundet endnu en ting: Når jeg giver udtryk for et behov, eksempelvis omsorg, sult, træthed, dovenskab, vrede, eller lignende - så kommer SF efter mig.
Jeg er vokset til tre gange min normale størrelse siden jul - i hvert fald hvis du spørger mig.
Måske ikke i virkeligheden, måske ikke på vægten.
Men der har bare været så mange ting omkring jul og nytår som jeg har prøvet at skubbe væk og klare selv. Men har brudt helt sammen tre gange inden for den sidste uge fordi at 'hverdagen' begynder at vende tilbage.
SF kommer efter mig, for jeg kan ikke rumme alle mine følelser.
Når jeg er vred eller irriteret holder jeg det for mig selv og jeg vender det hele indad.
Så kommer der hetz mod mig selv.
Den hetz har kørt på mig siden jul.
Julen bragte mig automatisk tilbage til mit gamle mønster.
Selvhad, selvskade, selvbebrejdelse og at det hele er mit ansvar.
At jeg er tyk, forkert og klam.
Det hele er min skyld.
Det føler jeg stadig, men nu er det en smule nemmere at sætte ord på.
Jeg kan se det lidt mere i dag end jeg har kunnet på det sidste.
En masse vrede og frustration har fået lov til at vokse i mig.
Det er blandet andet det der fucker mig op nu.
Det er bare så træls når man kan se det, men ikke 'bruge' det.
For SF fortæller mig det er en løgn og jeg må ikke have nogle behov eller vrede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar