13. december.

Okay. 

Det er bliver et indlæg, om nogle tanker som jeg er dybt bange for.

Som jeg er sikker på at der vil ske.

Hvis du selv er meget følelsesmæssigt ustabil lige nu, så kan dette indlæg virke meget skræmmende.

Så er du advaret.

Dommedag. 

Forestil dig at min verden er væltet et par gange. 

Den blev smadret, rykket rundt og langsomt bygget op igen.

I kender alle dommedagsprofetierne. 

Forestil dig, at jeg tror på den der kommer her den 21. december 12.

Jeg vil så gerne tro at det er løgn.

De personer omkring mig som jeg har snakket med om det, siger det er løgn.

Det er syge folk som vil tjene penge og få magt der spår disse dage.

Indtil nu har der været omkring 47 større profetier. Jorden skulle gå under to gange i år allerede. 

Det er folk som har oplevet mistillid som har brug for disse dage. 

Jeg er så overbevidst om at det sker.

Men alle omkring mig siger nej. 

Jeg er inderligt bange for at de kommer og fortæller mig at det er sandt. 

Alle astrologer siger det er fordi at verden er i forandring, men ikke at det er jordens undergang. 

Men måske har jeg brug for at VIDE hvornår min verdens skal gå under igen.

For i min fortid, så gik min verden under mange gange, uden jeg havde kontrol over det.

Da mine forældre fortalte om skilsmissen.

Da min far kom grædende, fortalte at min søster havde været i et biluheld.

Da min far kom og fortalte at han måske havde kræft.

Da min far fortalte at han ikke ville leve mere. 

Jeg var jo kun et barn, som ikke kunne sortere i hvad der var livet og hvad der var døden.

At jeg ikke havde kontrol over hvilke ting der skulle ske i fremtiden.

At jeg følte mig så alene i alle de fire situationer, uden et rigtigt holdepunkt som holdt mig fast til jorden.

Så vil der ske noget den 21? Eller vågner jeg op den 22 og opdager at det var løgn.

Vil jeg så vente på næste dato? 

Eller vil jeg LEVE mit liv?