20. december.

Frygten for det ukendte.

Frygten for at skrotte selvhaddet.

Frygten for at dø,

Frygten for at fjerne sin regler.

Frygten for at stole på det gode.

Frygten for at man vælter.

Frygten for at det aldrig bliver nemmere.

Frygten for at SF og D vinder.

Frygten for at gå glip af alle de gode ting i livet.

Jeg tror mit selvhad er meget større disse dage, fordi jeg skal hjem i julen.

Hjem til alt det normale som jeg frygter og savner.

Jeg vil så gerne kunne spise en pebernød, sidde stille og hygge mig i nuet.

Men det er som om at jeg ikke har lært det endnu?

Det er som om at jeg gerne vil have at de ser det er svært for mig?

De må ikke glemme at jeg kæmper.

Hvorfor er mit behov så stort efter at de ser mig?

Jeg har brug for at pine mig selv for ellers har jeg ikke fortjent en god jul.

Den 21. december i morgen.. Jeg glæder mig til at vågne op den 22. 

Jeg venter som et lille barn på julen.

Men min SF vil hamre mig i hovedet. 

Jeg har ikke fortjent det.