lørdag den 1. december 2012

2. december


Jeg tænker sådan lidt på hvad det gør ved min omgangskreds at jeg er syg.
Altså, mine forældre, mine søskende, veninder, og resten af familien.

Min kusine på 10 år, spørger mig indtil hvordan det går, hvad jeg laver og hvad anoreksi er.
I skolen skulle de skrive en fristil - og hun valgte at skrive om mig og anoreksi.
Hvor smigrende! - og sørgeligt. 
Hun skal jo slet ikke kende til den verden endnu, hun er så ung.
Jeg elsker mine fætre og kusiner så højt, og jeg er ked af at påvirker dem så negativt. 
Jeg vil så gerne kæmpe for deres skyld, men noget indeni mig råber højere;
DU SKAL LIDE. DU SKAL VISE AT DU HADER DIG SELV.
DE MÅ ALDRIG TRO DU ER TILFREDS MED DIG SELV.
DU MÅ IKKE VISE BEHOV FOR OMSORG OG MAD. 

Min familie er virkelig noget at være taknemlig for.
Men på disse dage er det så svært at se. 

Det er så svært at mærke glæden, fordi sorgen er så voldsom og stor.
Hadet og raseriet, svigtet og mismodet, opgivelsen og tankerne..
Magtesløsheden..

KÆMP IMOD HEIDI.

KOM NU!!

DU VIL SÅ MEGET MERE END DET HER.


3 kommentarer:

KomAna sagde ...

Puha, dine tanker er så hårde ved dig!

Hvor ville jeg ønske du fandt modet til at vinde over den indre dæmon!

Heidi fortjener ALT godt i verden!
Heidi fortjener en god jul hvor hun også tillader sig at smage på godterne og glæderne som livet også indebære.
Heidi fortjener at vokse op og blive en smuk sommerfugl der flyver ud i livet og nyder det ligegyldigt hvilken vægt hun har!!!!!

Husk det!

Du er det værd!
Du er ikke din SF! Du er den der skal banke din SF synder og sammen!
Du er stærk! Find troen på at du er en stærk kriger der IKKE vil finde sig i det mere!

Kram

Bettina sagde ...

Sødeste pige.

Du er så god - så omsorgsfuld. Du har så meget kærlighed at dele ud af. Din familie er værd at være tanknemmelige for, ja. Men du er også værd at være taknemmelig for. Jeg kan godt forstå, din kusine vælger at skrive en stil om dig. Du virker som et så godt og interessant menneske. Det er ikke din skyld, din sygdom påvirker dine nærmeste - det er sygdommens skyld. I står sammen mod den. Det er synd for jer alle sammen- men den er ikke nogens skyld kun sygdommens!

Håber, du finder ro og glæde i juledagene

heidi sagde ...

Tak for jeres dejlige kommentarer.
Jeg nyder hver og en.
Suger det hele til mig.

Jeg er så taknemlig søde kvinder <3